Hvad er biologisk arbejdsmiljø?

Der er bakterier og andre mikroorganismer overalt i vores omgivelser. De fleste arbejdspladser er ikke mere udsat end hjemmet og fritiden — men i visse brancher og jobfunktioner er der en øget risiko for at komme i kontakt med sundhedsskadelige mikroorganismer.

Biologisk arbejdsmiljø handler om bakterier, virus, svampe, parasitter og toksiner fra levende organismer, der kan påvirke medarbejdernes sundhed. Kontakt kan ske på mange måder: gennem huden, ved indånding, ved indtagelse — eller ved arbejde i fugtige bygninger og støvede miljøer.

Ifølge Arbejdstilsynet er det et grundlæggende princip, at unødig påvirkning skal undgås. Er der risiko for udsættelse, skal arbejdsgiveren udarbejde en risikovurdering af det biologiske arbejdsmiljø og instruere medarbejderne, inden arbejdet begynder.

Hvem er særligt udsatte?

Er du i kontakt med mange mennesker på dit arbejde? Arbejder du med syge, med dyr, affald, spildevand eller planter? Så er du særligt udsat. Typiske brancher og jobfunktioner:

• Plejefag og sundhedsvæsen — sygehuse, plejehjem, hjemmepleje
• Renovationsarbejdere og affaldsanlæg
• Landbrug og gartneri
• Rensningsanlæg
• Daginstitutioner (kontaktsmitte fra børn)
• Laboratorier og biotekindustri
• Rengøring i sundhedssektoren
• Slagterier og fødevareproduktion

Hvad skal arbejdsgiveren gøre?

Inden arbejdet begynder, har arbejdsgiveren to lovpligtige opgaver:

1. Udarbejde en risikovurdering af det biologiske arbejdsmiljø, hvis medarbejderne kan blive udsat for mikroorganismer der udgør en risiko for deres sundhed.
2. Instruere medarbejderne i arbejdet, så de ikke er i tvivl om, hvordan de løser opgaverne på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Instruktionen kan være mundtlig eller skriftlig — men al instruktion skal foreligge på skrift. Arbejdstilsynet anbefaler at vise tingene i praksis, så medarbejderne bedre husker og kan stille spørgsmål undervejs. Arbejdsgiveren har desuden ansvar for løbende tilsyn.

Sådan forebygger I — STOP-princippet

Arbejdstilsynet anbefaler at bruge STOP-princippet som grundstruktur for forebyggelse:

• Fjern eller minimer udsættelsen for sundhedsskadelige mikroorganismer ved kilden
• Tekniske hjælpemidler — indkapsling, procesudsug eller rumventilation
• Organiser arbejdet så færrest mulige er udsat i kortest mulig tid
• Personlige værnemidler — handsker, åndedrætsværn, heldragter eller lignende

Hygiejne er den vigtigste forebyggelse

Vær grundig med hygiejnen. Tre ting er vigtige:

• Gør ofte rent
• Fjern alle former for affald
• Vær grundig med personlig hygiejne — vask hænder ofte

På nogle arbejdspladser skal medarbejderne skifte tøj og tage bad, inden de forlader arbejdspladsen, så de ikke tager sundhedsskadelige mikroorganismer med hjem til familien.

God praksis i udvalgte brancher

Renovationsarbejdere

• Håndhygiejne hele tiden — brug sprit eller håndvask flere gange på ruten
• Brug egnet åndedrætsværn, når støvet affald er dårligt emballeret
• Rengør skraldebiler jævnligt og udendørs med personlige værnemidler
• Forskning tyder på at mikroorganismer fra affaldet bæres ind i førerhuset — gør rent her jævnligt

Landbruget

• Gode rutiner for personlig hygiejne — hyppig og grundig håndhygiejne
• Begræns tørfodring og brug støvsuger med egnet filter fremfor fejning
• Brug egnet åndedrætsværn ved fodring og andre støvende processer
• MRSA er et særligt problem — tag bad inden du forlader området

Rensningsanlæg

• Omhyggelig håndvask før spisning og ved fyraften
• Benyt sikkert udstyr til indkapsling, udsugning eller ventilation
• Brug åndedrætsværn, øjenbeskyttelse og handsker ved relevant arbejde
• Undgå eller begræns dannelse af støv, dråber og aerosoler

Plejefag

• Håndhygiejne er det vigtigste — vask altid hænder før rene procedurer og efter urene procedurer
• Tag handsker med rene og tørre hænder — kasser straks efter brug
• Brug egnet åndedrætsværn ved risiko for stænk til næse og mund
• Brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene

Lovgrundlag

Det biologiske arbejdsmiljø er reguleret af Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, BEK nr. 1270 – 2024. Bekendtgørelsen fastlægger kravene til risikovurdering, instruktion og forebyggelse.

Biologiske agenser klassificeres i risikogruppe 1–4 afhængigt af deres sygdomsfremkaldende potentiale og spredningsrisiko. Klassificeringen afgør, hvilke konkrete krav der stilles til sikkerhedsforanstaltninger.

Sådan hjælper Arbejdsmiljøgruppen

• Kortlægning og identifikation af biologiske risici i jeres arbejdsmiljø
• Risikovurdering i henhold til BEK nr. 1270 – 2024
• Rådgivning om forebyggende foranstaltninger og hygiejneprocedurer
• Udarbejdelse og dokumentation der integreres med jeres ordinære APV
• Instruktionsmateriale til medarbejderne