Risikovurdering for gravide og ammende

En løbende del af jeres APV — sådan beskytter du den gravide medarbejder og barnet

Ikke en særskilt APV — men en del af den løbende APV

Arbejdstilsynet anbefaler, at jeres arbejdspladsvurdering (APV) altid indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende medarbejdere kan blive udsat for kemiske, smitsomme eller fysiske påvirkninger — og om der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Risikovurderingen for gravide og ammende er ikke en selvstændig APV, men en integreret del af jeres løbende arbejde med sikkerhed og sundhed. Den aktiveres, når en medarbejder meddeler, at hun er gravid eller ammer.

Det er en god idé at have en fast politik eller plan for, hvad der skal ske, når en medarbejder bliver gravid. Det sikrer, at hensynet til gravide og ammende bliver en naturlig del af arbejdsmiljøarbejdet — og ikke noget der skal improviseres hver gang.

Hvornår og hvad skal arbejdsgiver gøre?

Så snart en medarbejder meddeler graviditet eller amning, skal arbejdsgiver vurdere og sikre, at arbejdsforholdene ikke udgør en risiko. Handlemuligheder i prioriteret rækkefølge:

  1. Tekniske foranstaltninger — fjern eller begræns risikoen ved kilden
  2. Ændre arbejdstilrettelæggelsen — tilpas opgaver, arbejdstider og pauser
  3. Omplacere til andre opgaver — flyt den gravide til arbejde uden de pågældende påvirkninger
  4. Graviditetsbetinget fravær — hvis ingen af ovenstående er mulige

Tre typer påvirkninger der kræver særlig opmærksomhed

1. Kemiske påvirkninger

Selvom I overholder de gældende grænseværdier for kemisk arbejde, kan visse stoffer og materialer stadig være skadelige for den gravide og fosteret eller barnet, der ammes. Vær særligt opmærksom på stoffer mærket med disse faresætninger:

  • H340, H341 — kan forårsage genetiske defekter
  • H350, H351 — kan fremkalde kræft
  • H360, H361 — kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn
  • H362 — kan skade børn, der ammes
  • H370–H373 — forårsager organskader

Vær desuden opmærksom på hormonforstyrrende stoffer, flygtige organiske opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler, tungmetaller, anæstesigasser og kemiske stoffer der optages gennem huden. Læs mere om kemisk risikovurdering.

2. Smitsomme sygdomme

Gravide skal beskyttes mod smitsomme sygdomme, særligt ved arbejde med tæt kontakt til mennesker eller dyr. Arbejdsgiver skal foretage en konkret risikovurdering. Sygdomme der er særligt farlige for gravide inkluderer:

  • Røde hunde (Rubella)
  • Skoldkopper (Varicella)
  • Den 5. børnesygdom (parvovirus B19)
  • Cytomegalovirus (CMV)
  • Toxoplasmose
  • Hepatitis A og B
  • Q-feber

Håndhygiejne er den vigtigste forebyggende foranstaltning — også selvom der bruges handsker. Læs mere om biologiske risici på vores side om biologisk APV.

3. Fysiske påvirkninger

Arbejdstilsynet peger på en række fysiske belastninger, der kræver særlig tilpasning af den gravides arbejde:

  • Løftearbejde — skal planlægges og tilrettelægges, så det ikke udgør en risiko. Behovet for begrænsning stiger gennem graviditeten.
  • Langvarigt stående og gående arbejde — fra 4. graviditetsmåned skal der være mulighed for at veksle mellem stående og siddende arbejde.
  • Støj — kraftig støjbelastning over 85 dB kan have negativ påvirkning på både den gravide og fosteret.
  • Stød og vibrationer — kraftige slag mod den gravides mave og helkropsvibrationer udgør en fare.
  • Ekstrem varme — arbejdstemperaturer over 35°C kan skade fosterets udvikling. Gravide bør undgå langvarigt arbejde under ekstrem varme.
  • Ioniserende stråling — arbejdsgiver skal sikre, at strålingen holdes så lav som muligt, og at dosisgrænsen ikke overskrides.
  • Kombinerede belastninger — gentagne tunge løft, manuelle forflytninger og meget gående/stående arbejde øger risikoen for for tidlig fødsel.

Er der usikkerhed om, hvorvidt den gravide er tilstrækkeligt beskyttet, kan hun henvende sig til egen læge med henblik på en helhedsvurdering — det anbefaler Arbejdstilsynet.

Hvad skal dokumenteres?

Vurderingen skal fremgå af virksomhedens APV. Den behøver ikke være et separat dokument, men det skal tydeligt fremgå, hvilke risici der er vurderet, og hvilke foranstaltninger der er truffet. Er der ingen særlige risici på arbejdspladsen, er det tilstrækkeligt at notere det i APV’en.

Sådan hjælper Arbejdsmiljøgruppen

  • Gennemgang af jeres APV og identificering af risici for gravide og ammende
  • Rådgivning om kemiske, biologiske og fysiske påvirkninger
  • Udarbejdelse af fast politik og handleplan for gravide medarbejdere
  • Integration med jeres ordinære APV-arbejde

F.A.Q

Er risikovurdering for gravide det samme som en gravid APV?

Nej. Arbejdstilsynet anbefaler, at vurderingen af gravide og ammendes arbejdsmiljø er en integreret del af den ordinære APV — ikke en selvstændig “gravid APV”. Vurderingen aktiveres, når en medarbejder meddeler graviditet eller amning.

Hvornår skal arbejdsgiver lave risikovurderingen?

Så snart medarbejderen meddeler, at hun er gravid eller ammer. Vurderingen bør opdateres, hvis arbejdsforholdene ændrer sig undervejs i graviditeten eller amningsperioden.

Gælder kravet alle brancher og virksomheder?

Ja — kravet gælder alle virksomheder med ansatte, uanset branche. Også kontorvirksomheder skal vurdere, om der er kemiske, smitsomme eller fysiske risici for gravide og ammende. Er der ingen særlige risici, noteres det i APV’en.

Hvad hvis den gravide ikke kan omplaceres?

Hvis ingen af de tre handlemuligheder (tekniske foranstaltninger, ændret tilrettelæggelse eller omplacering) er mulige, kan medarbejderen have ret til graviditetsbetinget fravær. Kontakt Arbejdstilsynet eller en autoriseret arbejdsmiljørådgiver for vejledning i den konkrete situation.

APV – oversiden

Alle APV-pakker, lovkrav, metoder og gratis skabeloner.

Biologisk APV

Risikovurdering ved biologiske agenser — relevant for gravide i sundhedssektoren.

Kemisk APV

Lovpligtig risikovurdering ved arbejde med farlige kemikalier og stoffer.

Har du spørgsmål om risikovurdering for gravide?